Barista med passion for kaffe og kundesupport

Scanomat A/S har brug for en kollega med stor passion for kaffe og med et stort servicegen, da vi gerne vil forkæle vores kunder. Du vil modtage en grundig oplæring indenfor kaffeverdenen og du vil blive oplært til at varetage et job som TopBrewer barista.

Om jobbet

Din profil

Vi tilbyder

Ansøg

Om Scanomat

Du vil i det daglige fungere som TopBrewer barista ude hos vores store kunder, så de får den bedste kaffeoplevelse med vores TopBrewer kaffemaskine, så oplevelsen altid er optimal. På daglig basis vil du regelmæssigt revidere drikkeoplevelsen, overvåge CoffeeCloud, foretage nødvendige justeringer af opskriftssoftware, dialog med brugere og kontinuerligt fremme TopBrewer-oplevelsen. Du skal sikre, at det højeste af drikkestandarderne bliver leveret og du vil også være ansvarlig for at yde support kundens driftspersonale.

Arbejdet vil primært foregå i hovedstadsområdet, hvorfor din bopæl gerne må ligge i dette område. Du finder det naturligt at kommunikere med kunder og du evner at levere service på et højt niveau. Der vil ydermere være dage et par gange om året til store kunder i Jylland.

Tiltrædelsesdato: snarest muligt

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2021 – dog afholdes samtaler løbende

CoffeeCloud management system for TopBrewers

CoffeeCloud bliver dit værktøj til at hjælpe kunderne med deres maskiner.

Vi rister selv vores Amokka® kaffe i Kokkedal

Din profil

Du skal kunne yde top kundepleje og gerne have et medfødt salgstalent. Du skal have evnen til at kommunikere til kunder på alle niveauer.

Det vil være en fordel, hvis du har en forståelse for Premium kaffe og diverse kaffeudstyr - og du må meget gerne arbejde eller have arbejdet i en café, hvor du har fået erfaring med at lave en perfekt kop kaffe.

Det er vigtigt, at du har lidt teknisk snilde, så du kan oplæres i at vedligeholde og udskifte små reservedele på vores kaffemaskiner (er det større opgaver, sender vi en af vores uddannede teknikere).

Derudover ser vi gerne, at du har:

√ Høj arbejdsmoral
√ Er vedholdende i dit arbejde
√ Kan arbejde selvstændigt, men er samtidig en god team player
√ Er serviceminded og formår at gå i dialog med kunder
√ Har flair for IT-systemer og behersker MS Office.

Som person går du til opgaverne med et smil, og ser en glæde i at bidrage positivt i en travl hverdag. Du er omhyggelig med dit arbejde, formår at jonglere med flere bolde og trives med kunderelaterede arbejdsopgaver. Samtidig er du engageret og sætter en ære i at yde den bedste service til dine kunder.

Vi tilbyder

Vi tilbyder

√ En udfordrende stilling i en velkonsolideret virksomhed
√ Konkurrencedygtigt løn- og ansættelsesvilkår med firmabil og mobiltelefon
√ Sundhedsordning og pension
√ Attraktivt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og gode kolleger
√ Og naturligvis … masser af god kaffe

Send din ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV på mail: job@scanomat.dk mærket ”Passion for kaffe”.

Har du spørgsmål til det ledige job, er du velkommen til at kontakte Michael Rasmussen (Salgschef) eller Labbe Manniche (HR) på telefon 4918 1800.

Tiltrædelsesdato: snarest muligt

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2021 – dog afholdes samtaler løbende

Om Scanomat

Scanomat A/S – en privatejet dansk koncern som er verdensledende indenfor udvikling og produktion af professionelle kaffe/espresso og bean-to-cup maskiner til hoteller, restauranter og virksomheder.

Scanomat A/S rister og distribuerer friskmalet kaffe såvel som instant kaffe. I dag eksporterer Scanomat A/S til over 30 lande.