Din rolle

Din profil

Hvad du skal arbejde med

Vi tilbyder

Ansøg

Om Scanomat

Som Content & SoMe Lead får du det overordnede ansvar for Scanomats content og sociale medier med særligt fokus på LinkedIn og Instagram. Du skal sikre, at vores kommunikation er konsistent, æstetisk og relevant – og at den samtidig understøtter forretningen.

Rollen kombinerer strategisk overblik med hands-on-eksekvering. Du er både den, der udvikler historierne, producerer indholdet og følger op på effekten. Rollen er ny, og du får derfor stor mulighed for at sætte dit præg på både struktur og retning. Du vil arbejde med content, der skal fungere på tværs af markeder og kulturer og som kan understøtte både globale brandfortællinger og lokale salgs- og partnerbehov. Dine indsatser vil blive målt på, hvor høj grad de er med til at skabe reach og leads.

Primære opgaver

· Eje og drive Scanomats content- og SoMe-indsats

· Udvikle og producere content med fokus på historiefortælling og kommerciel effekt

· Planlægge, producere og publicere indhold på LinkedIn, Instagram og vores hjemmeside

· Filme og redigere simpelt videoindhold (fx reels, korte interviews, cases og event-content)

· Arbejde med faste content-planer og -pillars

· Brief’e og samarbejde med eksterne kreative

· Udtænke kreative brandsamarbejder

· Arbejde systematisk med performance, måling og optimering af content

· Samarbejde tæt med salg om relevant og salgsunderstøttende content.

CoffeeCloud management system for TopBrewers

Scanomats drikkeløsninger er alle koplet op på smarte løsninger for kunder og slutbruger.

Vi rister selv vores Amokka® kaffe i Kokkedal

Din profil

Vi forestiller os, at du

· Har erfaring med content, sociale medier og digital kommunikation

· Har stærke storytelling-evner og forstår koblingen mellem brand og forretning

· Trives med selv at producere indhold – også video

· Har blik for æstetik, detaljer og tone of voice

· Arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar

· Har forståelse for – eller erfaring med – international kommunikation og branding

Værktøjer & arbejdsform

Vi forestiller os, at du har erfaring med værktøjer som Canva, CapCut, Premiere Pro og Later (eller lignende). Du er nysgerrig, teknisk tryg og motiveret for løbende at lære nye værktøjer og formater.

Du holder dig opdateret og har fingeren på pulsen inden for dit felt. Du forstår, hvad det vil sige at arbejde med content i en branche og verden i konstant forandring, og du trives med at tilpasse dig nye tendenser og platforme – uden at miste fokus på kvalitet og relevans.

Arbejdsfokus

Hvorfor er det fedt at arbejde med Scanomats produkter?

Du arbejder med produkter, der gør indtryk.

TopBrewer og vores øvrige løsninger er gennemtænkte design- og teknologiprodukter, som kombinerer æstetik, brugeroplevelse og avanceret ingeniørkunst på et niveau, der skiller sig ud internationalt. Du får et stærkt, visuelt brand, dansk design og teknologi i verdensklasse – og løsninger, der bruges globalt i ambitiøse virksomheder og professionelle miljøer.

Det betyder, at dit content bygger på et solidt fundament med mange historier at fortælle.

Vi tilbyder

Hos Scanomat tilbyder vi

Scanomat ligger i Kokkedal og beskæftiger ca. 80 medarbejdere i Danmark. Vi er en international virksomhed med stærke rødder i dansk design, kvalitet og ingeniørkunst, og det er vigtigt for os at tilbyde vores medarbejdere et attraktivt arbejdsmiljø med gode kolleger og en uformel omgangstone.

Vi lægger stor vægt på, at der er plads til både arbejdsliv og familieliv, og arbejder aktivt for at sikre en sund balance på alle niveauer i organisationen.

Som Content & SoMe Lead får du en nøgleposition med stor grad af ansvar og frihed i rollen samt mulighed for at arbejde tæt sammen med beslutningstagere og være med til at forme kommunikationen for et veletableret og ambitiøst internationalt brand.

Vi tilbyder desuden

· En attraktiv madordning i vores egen kantine med sund mad tilberedt af vores egen kok

· Sundhedssikring og pensionsordning

· Træningsfaciliteter

· Aktiv personaleforening

· Fantastisk god kaffe!

Send din ansøgning

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Joakim Rechnitzer, Digital Creative Manager, på telefon +45 26288511 eller mail jr@scanomat.dk.

Amanda Pons Bertelsen, Executive Assistant & HR-Ansvarlig, på telefon +45 40551806 eller mail apb@scanomat.dk

Send dit CV og ansøgning (rigtig gerne med eksempler på tidligere arbejde) hurtigst muligt via LinkedIn i én samlet pdf eller send det til job@scanomat.dk og markér mailen med "Content & SoMe Lead". Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.