Der findes ikke én rigtig måde at dyrke kaffe på.
Den rigtige tilgang afhænger af klima, sort, dyrkningsmetoder og, vigtigst af alt, levebrødet for dem, der driver gården. Begrebet ‘skygge-dyrket’ kan lyde informativt, men dækker ofte over mere, end det afslører.
Kaffe udviklede sig ikke i åbne landskaber. Arabica stammer fra de skyggefulde højlandsskove i det sydvestlige Etiopien og Boma-plateauet i Sydsudan. De tidligste former for kaffedyrkning byggede på at passe og omplante vilde planter, som voksede under højere træer i tråd med deres naturlige levested.
Da kaffen blev bragt ud af de afrikanske højlande, tilpassede den sig hurtigt til nye miljøer. I mange lande, fra Yemen til Brasilien, har man dyrket kaffe i fuld sol i århundreder. Siden midten af det 20. århundrede har forsknings- og forædlingsprogrammer yderligere fremmet solbaserede systemer, især i Latinamerika, hvor man indførte sorter, der giver højere udbytte, tåler sygdomme og trives i direkte sol. Det har øget andelen af sol-dyrket kaffe, selv i områder der tidligere var præget af tæt skygge.
I den sammenhæng er “skygge-dyrket” i stigende grad blevet præsenteret som det miljømæssigt og kvalitetsmæssigt bedre valg, særligt over for forbrugere. Men i praksis afhænger resultatet af mange forhold: tætheden og diversiteten i trækronelaget, det lokale klima og hvordan gården drives.
Når det gøres rigtigt, kan skygge støtte fugle- og insektliv, beskytte jorden, regulere varme og fugt og lagre kulstof i både træ og jord. Studier viser dog stor variation. Nogle skyggefulde kaffeplantager i Mexico huser over 100 fuglearter, mens andre kun tiltrækker ganske få. Det afgørende er ikke blot tilstedeværelsen af træer, men hvor tætte og varierede de er.
En nyere analyse viser, at biodiversiteten typisk stiger med øget skygge. Resultaterne varierer dog alt efter art og område. Træer og rødder lagrer også kulstof, afhængigt af art og opbygning. Skygge kan desuden forsinke modningen af kaffebær, hvilket nogle gange giver bedre bønner. Men smagsprofilen afhænger også af mange andre faktorer.
Et par spredte træer har ikke samme effekt som en tæt, lagdelt skovstruktur. Derfor betyder en “skygge-dyrket”-etiket i sig selv ikke nødvendigvis, at der er opnået de ønskede fordele. Nogle af verdens mest anerkendte kaffer vokser under markant skygge. Andre, blandt dem flere prisvindende gårde i Colombia og Panama, dyrkes i fuld sol og opnår topkvalitet gennem præcis agronomi, sortvalg og forarbejdning.
Kaffedyrkning indebærer kompromiser. Tæt skygge kan i nogle klimaer sænke udbyttet eller øge sygdomsrisikoen. I andre klimaer har det den modsatte effekt. Træpleje kræver arbejdskraft. Dyrkningssystemer i fuld sol kræver også investeringer, men kan give mere stabil produktion og indtjening
For en kaffeproducent i Indonesien kan valget stå mellem at bevare skyggetræer, som gør høsten langsommere, eller beskære dem for måske at få et højere udbytte og dermed kunne betale barnets skolegang. Begge veje kan være rigtige, afhængigt af risici, likviditet og lokale forhold. Det, der giver mening på én bjergside, fungerer ikke nødvendigvis fem kilometer væk.
Netop derfor rammer standardiserede krav fra købere eller forbrugere i rige lande ofte ved siden af. Præferencer for én bestemt dyrkningsmetode kan i højere grad afspejle vestlige idealer end lokale realiteter.
Hvis målet er sundere landskaber og robuste landbrugsøkonomier, bør vi først lytte og vurdere systemerne ud fra, hvad de faktisk opnår. Ikke ud fra om de passer ind i et forsimplet ideal. At respektere landmændenes beslutningskraft er en del af ansvarlig indkøb.
Præferencer for én bestemt dyrkningsmetode kan i højere grad afspejle vestlige idealer end lokale realiteter.
I Indonesien bruges avocadotræer ofte som skyggetræer og som ekstra indtægtskilde.
Men de kræver hyppig beskæring og vedligehold, hvilket øger arbejdsbyrden betydeligt.
Vi forsøger at arbejde med kompleksiteten frem for at forsimple den. Vi køber kaffe fra forskellige systemer, både diversificerede skyggeplantager og effektive solsystemer. Vi kigger efter god agronomi og, vigtigst af alt, tydelig evidens for, at systemet gavner dem, der driver det.
Der, hvor skygge giver økologisk værdi og passer til økonomien på gården, støtter vi det. Der, hvor mindre skygge giver mere mening set i forhold til klima og husholdningens mål, støtter vi også det. Skygge kan være gavnligt for biodiversitet, kulstoflagring og nogle gange kvalitet. Men det er et redskab, ikke en ideologi eller et mærkat.