Fremtidens arbejdsplads: 8 trends der kommer til at forme kontorer i fremtiden

Hvilke trends kommer til at forme fremtidens arbejdspladser? Vi kommer med vores bud på, hvilke 8 trends der vil være med til at forme kontorer i fremtiden.

TopBrewer Espresso at Autodesk workplace

I takt med at teknologien udvikler sig og bliver smartere og smartere, vil den fortsætte med at udvikle vores arbejdsplads. Både i forhold til måden vi arbejder på, men også i forhold til hvordan vi designer arbejdspladsen bedst muligt i forhold til at imødekomme nye behov.

Herunder vil vi gennemgå 8 af de store trends, som vi vurderer, vil være afgørende i fremtiden, når fremtidens arbejdspladser skal skabes.

  • Coworking
  • Medarbejdertrivsel
  • Kontor-oplevelsen
  • ‘Kaffe-kultur’
  • Bæredygtighed
  • Teknologi
  • Kunstig intelligens
  • Professionel udvikling

Coworking

Medarbejdertrivsel

Kontor-oplevelsen

‘Kaffe-kultur’

Bæredygtighed

Teknologi

Kunstig intelligens

Professionel udvikling

Coworking

Coworking bliver mere og mere udbredt som arbejdsform og vil uden tvivl være med til at forme fremtidens arbejdsplads, selvom det absolut ikke er nogen ny trend. Flere og flere kontorer bliver omdannet fra almindelige kontorer til såkaldte coworking-spaces, hvor selvstændige eller små firmaer deles om kontorfaciliteterne.

Coworking byder på så mange fordele, at GCUC, et globalt coworking-fællesskab, anslår, at man inden udgangen af 2002 ville være over 5 millioner ‘coworkers’ på globalt plan. Det er ikke mange år siden, at coworking var et fuldstændig ukendt begreb, og derfor er det imponerende at se, hvor hurtigt arbejdsformen har vundet indpas.

Vi vurderer helt klart, at denne trend vil fortsætte og derfor vil have stor indflydelse på, hvordan man arbejder og skal indrette sine arbejdspladser.

Medarbejdertrivsel

Flere studier peger på, at medarbejdertrivsel løbende er blevet vigtigere og vigtigere. Derfor ser man også et øget fokus på trivslen hos medarbejderne fra mange virksomheders side. Hvor man måske før udelukkende har tænkt, at profit kunne nås ved at arbejde hurtigere og hårdere, får flere øjnene op for, at en af de mest effektive metoder til at få effektive og profitable medarbejdere er at skabe glade medarbejdere, der nyder at gå på arbejde.

Glade medarbejdere er også mere effektive og motiverede, hvorfor virksomhederne øger fokus på trivslen. Det betyder bl.a., at mange virksomheder lægger trivselsstrategier med medarbejderne i fokus og fokuserer på at skabe bedre fysiske rammer, som understøtter den gode trivsel. Det kan f.eks. være at skabe gode pause-områder, hvor man lige kan give hjernen en tiltrængt pause, mens man drikker kaffe.

Generelt set forventer medarbejderne også mere og mere af deres virksomheder, når det kommer til fokus på deres fysiske og mentale sundhed. Derfor er det heller ikke utænkeligt, at medarbejdertrivsel i stigende grad vil blive et konkurrenceparameter, som virksomheder kan bruge i deres rekruttering.

Medarbejderne forventer, at der bliver passet på deres deres mentale og fysiske sundhed

Boutique Workplace Carter Lane, with TopBrewer in the background

Kontor-oplevelsen

I forlængelse af hvor vigtig trivslen er, er det vigtigt, at kontor-oplevelsen og de fysiske rammer som helhed støtter op om medarbejdertrivslen. Det gælder om at skabe et miljø, der er rart at være i, og hvor faciliteterne bare er i orden. Sørg f.eks. for en ordentlig kaffemaskine og skab rum eller områder, der adskiller sig fra resten af kontoret, hvor man kan arbejde i anderledes rammer eller bare lade batterierne op.

I en verden hvor tingene nogle gange går rigtig hurtigt, hjælper den kontor-oplevelse, du kan tilbyde dine medarbejdere, med at tiltrække de bedste talenter. Gode fysiske rammer og en god kontor-oplevelse kan være med til at give gladere og mere produktive medarbejdere, hvilket i sidste ende giver større profit på bundlinjen.

‘Kaffe-kultur’

I de sidste år har der været et stort skift mod mere aktivitetsbaseret arbejde. Det vil bl.a. sige, at ting som ‘breakout-zoner’ nu er mere og mere almindelige, ligesom medarbejdere har større forventninger til forplejningsniveauet - herunder at man kan få super god kaffe.

I 2020-udgaven af Leesman Index kunne man således se, at 77% af respondenterne svarede, at kaffe, te og anden forplejning var en vigtig faktor i forhold til deres fysiske arbejdsmiljø.

 

I betragtning af, at omkring 70% af den danske befolkning drikker kaffe dagligt (i gennemsnit 4 kopper om dagen), kan en god kaffemaskine på kontoret altså hurtigt være en effektiv vej til at vinde nogle popularitets-point hos medarbejderne.

TopBrewer macchiato with silky milkfoam

Bæredygtighed

Både på det personlige niveau og på det professionelle virksomhedsniveau fylder bæredygtighed mere og mere. Som befolkning har vi fået øjnene op for, at vores handlinger har konsekvenser for klimaet. Derfor fylder bæredygtighed også mere i måden, vi lever vores liv på - både professionelt og privat.

Hos virksomheder er det derfor vigtigt med en stærk CSR-politik (Corporate Social Responsibility). Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man skal have en, men i højere grad om hvordan man får implementeret sin CSR-politik på en god måde.

CSR er med til at inkorporere en bæredygtig udvikling og praksis i virksomhedens forretningsmodel, lige fra hvordan man arbejder, til hvilken slags kaffe man drikker på arbejdspladsen.

Teknologi

De nyeste medlemmer af arbejdsverdenen, Millennials og Gen Z, er ikke bare komfortable med teknologi; de lever og ånder den. Teknologien infiltrerer alle aspekter af vores liv, og det strækker sig også til arbejdspladsen. Lige fra de computere vi arbejder på til de smarte og forbundne kaffemaskiner, hvorfra vi får vores morgen-latte.

Arbejdspladser har været nødt til hurtigt at tilpasse sig ny teknologi, da det, der forventes som 'standard' på en arbejdsplads, er meget anderledes end for 5 år siden. Teknologi hjælper virksomheder med hurtigt at tilpasse sig forandringer, implementere bedre interne processer og øge produktiviteten.

Derfor er der ingen udsigt til at vores afhængighed af teknologi vil ændre sig, som det ser ud lige nu.

CoffeeCloud

Kunstig intelligens

Selvom teknologi allerede er en stor del af kontorlivet, vil fremtiden bringe enorme udviklinger i form af kunstig intelligens og ‘smarte bygninger’. For ligesom vi har vænnet os til at omtale vores telefoner som ‘smartphones’, er det ikke usandsynligt, at vi inden længe også vil omfavne ordene ‘smarte bygninger’ eller ‘smart buildings’.

En smart bygning bruger sensorer og mikrochips til at indsamle data og administrere dem i overensstemmelse med ejerens forretningsfunktioner og tjenester. Dette hjælper ejere og operatører med at forbedre effektiviteten og bygningens ydeevne, hvilket resulterer i reduceret energiforbrug og en optimering af, hvordan pladsen bruges.

Samtidig kan velbefindende for personer, som befinder sig i rummet, også påvirkes positivt, da smarte bygninger kan gøre rummet mere komfortabelt og produktivt i forhold til belysning, luftkvalitet og sikkerhed.

Professionel udvikling

I kampen om de nye talenters gunst forventes det, at der vil komme et endnu større fokus på at investere i professionel, faglig udvikling af medarbejderne. For at tiltrække og fastholde de bedste talenter skal man virkelig have noget at tilbyde.

I 2025 anslås det at Generation Z vil udgøre lige under en tredjedel af den samlede arbejdsstyrke, og det vil virksomhederne tydeligt kunne mærke. Den yngre generation er nemlig bl.a. kendetegnet ved at ville have mere end ‘blot’ en god løn. De vil have plads til at vokse - både fagligt og menneskeligt.

Så for at tiltrække de bedste medarbejdere, skal virksomheder sikre, at de har plads til progression og vækst. Derfor er det vigtigt at indføre effektive strukturer og frameworks for faglig udvikling allerede nu for at forberede sig på fremtiden.

Kontakt Scanomat for en allround kaffeløsning af høj kvalitet

Mangler din virksomhed en allround kaffeløsning af høj kvalitet, kan vi løse problemet. Med vores kaffemaskiner får I kaffe af super høj kvalitet fra en nem og brugervenlig maskine, som ovenikøbet selv sørger for rensning og rengøring. Vores kaffemaskiner er i sig selv værd at komme på arbejde for, og I vil hurtigt opleve, hvordan medarbejderne værdsætter den nye kaffeløsning. Kontakt os i dag og lad os sammen finde ud af, hvordan vi skaber den bedste kaffeløsning for jer.

1 / 1